En af stævnernes helt store hits var salsafesterne. Konceptet var enkelt: Der blev indkøbt en masse rom og tequila, som deltagerne kunne købe til en yderst rimelig pris. Krølle lagde ud med en session, hvor alle lærte at danse salsa, og senere var der diskotek, hvor der kun blev spillet salsa.
Det var absolut forbudt at spille levende musik, og det kan jo lyde mærkeligt, men formålet var, at alle, både deltagere og lærere, skulle have fri til at nyde musikken og dansen og ikke tænke på at skulle præstere noget. Det virkede! Stemningen var sjov og afslappet, og efterhånden som alkoholen gjorde sin virkning, også temmelig løssluppen.
For de mange norske deltagere var salsafesterne nærmest eksotiske. På den tid var det helt utænkeligt at drikke alkohol i faglige sammenhænge i Norge, så i starten blev der nok måbet en del over danskernes afslappede alkoholkultur. Men de kom efter det, og mangen nordmand blev set på vej i seng med et saligt smil om munden – hvis de da overhovedet nåede i seng inden næste dags program startede.
En af de populære drinks i de år var Tequila Bum Bum, der blev lavet ved at hælde tequila og noget sodavand (på Vallekilde brugte man ginger ale) i et stort glas, som man så bankede tre gange ned i bardisken, så sodavanden skummede helt vildt op. Så var det bare med at bunde i en fart. Måske var det kulsyren der gjorde det, men rusen var hurtig og forbløffende let – perfekt til dans!
Med årene blev der udviklet adskillige kreative versioner af Tequila Bum Bum. En klassisk version er at tage en styrthjelm på, hælde ingredienserne i munden og derefter banke hovedet ned i disken. Der var ikke så mange styrthjelme på Vallekilde, så der måtte opfindes alternative versioner. En meget populær måde var at stille sig op på bardisken, fylde munden og hoppe ned på gulvet. Dette blev senere videreudviklet til at omfatte fem personer, der skulle ramme gulvet i en perfekt clavesrytme. Det var vel et musikstævne!
Der var meget lir til salsafesterne, og det gjaldt om at gøre indtryk på den udvalgte. Gunhild Brethvad husker en særlig salsafest: Leif og Krølle – de var vilde med den samme pige. Hun dansede mellem dem, men efterhånden ville hun hellere danse med Krølle. Så råbte Leif: “Du skal ikke tage min dame”, og så begyndte de at danse hanedans. Det var fuldstændig magisk, vi var vidne til et eller andet helt urgammelt noget. Det var to fugle, der dansede – helt solo. Det varede 20 minutter, hvor de dansede om hende. Er det ikke vildt? Der skete jo noget hele døgnet rundt, og vi sad bare der og sugede det ind.
Men ud over det sociale og vilde havde festerne faktisk også en vigtig faglig funktion. I og med at deltagerne kunne danse uden at skulle tænke alt for meget over, hvad de gjorde, fik de øvet den kropslige dimension af rytmisk musik, som er altafgørende for at få musikken til at swinge. Meget indlæring sker ofte, når man slår analyseapparatet fra og bare lader det ubevidste tage over.