Der blev afholdt to sommerstævner på Brandbjerg i 1979. 22. juli-2. august (Stævneledere Bent Haastrup og Hans Jürgen Stehr) og 12.-23. august (Stævneledere Ole Matthiessen og Bjarne Thanning).
Deltagerprisen for hvert kursus var 1550 kr. Arrangører var igen Den danske Jazzkreds og Musik & Ungdom. Udgifter til selve højskoleopholdet for de to stævner var over 400.000. dertil kom jazzkredsens udgifter til administration, instruktørlønninger, som lå på 105 kr. pr. time, leje af 9 klaverer og 3 flygler fra Juhl Sørensen i Aarhus samt 6 elklaverer og mixerpult fra Aarhus Musikkonservatorium til et lydlab, der blev ledet af Ib Buchholz
De to første år på Brandbjerg, 1977-78, blev stævnerne afholdt under højskoleloven. Det betød en række fordele, f.eks. fritagelse for moms og at Undervisningsministeriet dækkede en væsentlig del af lærerhonorarerne. Samtidig havde deltagerne mulighed for at opnå indtægtsbestemte statslige og kommunale tilskud på op til 40% af deltagerprisen og f.eks. kunne arbejdsløse få dagpenge i kursusperioden. Men samtidig viste højskolelovens krav til stævnernes indhold sig at være uacceptable, i hvert fald som de var forlangt i 1978 – at almene fag, læst af højskolens faste lærere skulle udgøre mindst 25% af undervisningen. Som det er beskrevet i afsnittet om Brandbjerg 1978, havde deltagerne simpelthen ikke tid til at bruge så lang tid på fag, som de betragtede som uvedkommende i den relativt sparsomme tid på jazzstævnet. Det kolliderede med grundlaget for den improviserede musik.
På en konference i efteråret 1978, besluttede elever, lærere og arrangører, at man ville vende tilbage til de tidligere betingelser og i øvrigt var højskolen heller ikke interesseret i at fortsætte efter de nye retningslinjer. Men det betød alt i alt, at midlerne var væsentligt mindre til stadig stigende udgifter. I planlægningen af sommerstævnerne 1979, stod arrangørerne med kun kr. 150.000 fra Kulturministeriet og det rakte ikke ret langt. Derfor besluttede Den danske Jazzkreds dristigt at stå inde for yderligere 120.000 kr., og hvis de offentlige myndigheder sprang fra, måtte midlerne tages fra, som det hed: Andre trængte aktivitetsområder i jazzkredsregi.
Jazzstævnerne blev simpelthen prioriteret over alt andet, fordi de var de eneste eksisterende undervisningstilbud. Men det betød så, at stævnernes varighed måtte nedskæres med to døgn og at deltagerprisen pr. stævne blev forhøjet fra 1400 kr. i 1978 til 1550 i 1979. Stævnedeltagerne måtte nu, i modsætning til tidligere, udover kost og logi, også betalte 20% af undervisningsomkostningerne. De kunne ikke mere modtage statslige og kommunale tilskud, hvad der kunne have sociale konsekvenser for mindrebemidlede. Til gengæld var stævnerne så tilbage med 100% koncentration om det egentlige formål og fri for de uønskede højskolefag.
Jazzkredsen var ikke glad for løsningen, som man opfattede som helt ude på grænsen af det forsvarlige og man så frem til, at et kommende fællesudvalg med repræsentanter for kultur- og undervisningsministerierne, snarest ville finde frem nogle bedre løsninger for de kommende stævner her på tærsklen til 80’erne. Man forudså, at selv med den begrænsning af deltagerantallet, den hævede betaling ville afstedkomme, ville man ikke kunne dække behovet blot tilnærmelsesvis. Interessen for stævnerne havde været eksplosivt i de senere år. Derfor forsøgte man fra arrangørernes side at hæve niveauet, som det hed:
Alle pladser på stævnerne er reserveret deltagere, som er kommet ud over de første famlende forsøg i sammenspillets svære kunst (et års praktisk musikudøvelse bør være det absolutte minimum) og som også har i det mindste elementære musikteoretiske forudsætninger (kendskab til simple skala- og akkordtyper). Alle, der ikke opfylder disse krav, vil alligevel få mere ud af først at arbejde videre på anden vis og vente et år med deltagelse, samtidigt med at stævnerne på denne måde oplagt får forøget samlet effekt. Så længe det er praktisk gennemførligt, gælder i øvrigt den ordning, at alle, der har fået afslag et år, om ønsket SKAL optages næste år….
Året før havde det såkaldte undervisningsudvalg i Den dansk Jazzkreds’ hovedkvarter i Arnvid Meyers Jazzcenter i Svennerup Skov i Sydsjælland lovet at program og indtegningsblanket ville blive fremsendt i god tid i 1979. Men det skete ikke på grund af de økonomiske problemer. Papirerne forelå først hos de kommende stævnedeltagere i begyndelsen af juli, tre uger før starten på det første stævne! Der var plads til to gange 140 deltagere, men ansøgere nok til flere stævner – og som nævnt ovenfor måtte man foretage udvælgelse efter kvalifikationer. Som det ses her på uddraget af spørgeskemaet, forsøgte man at danne sig et billede af de enkelte deltageres kvalifikationer.
Det var en væsentlig ændring i stævnernes struktur, hvor alle deltagere tidligere havde kunnet tilmelde sig uanset kvalifikationer, og det indvarslede så småt den kommende professionalisering af stævnerne.
Stævnerne strakte sig hver over 11 døgn og de faste programpunkter på begge stævner var:
09.00-09.30 Morgenmad. 10.00-12.00 Teoretiske-praktiske studiekredse. Evt. Gennemgang af teoretisk grundlag for eftermiddagens sammenspilshold. 12.30-13.30 Frokost (Varm mad). 13.30-14.15 Samsang, dans eller andre fællesaktiviteter. 14.15- 17.15 Sammenspilshold med instruktører (Første time evt. sektionsprøver). 17.15-18.15 Øvning, prøver efter behov. 18.15-19.30 Aftensmad. Diverse meddelelser. 19.30-21.30 Big band, pianolab., drum workshop, instrumentinstruktion (doktorer), diskussion om almene emner med musikrelevans eller andre fællesaktiviteter, jam m.v. 21.30-22.00 Aftenkaffe. 22.00- Jam, pladebar, jazzbio, video, div. møder etc.
Begrebet “Samsang” blev lanceret i 1977 og var et hit fra starten. Man samlede så vidt muligt alle deltagere, og forskellige instruktører uddelte så på skift tekster eller små arrangementer ud – f.eks. små unisone sange skrevet til formålet. Måske inddelte man forsamlingen i flere små grupper, der indøvede flerstemmige, rytmiske korarrangementer – og måske var der endda instrumental akkompagnement.
Formiddagsholdene på de to stævner havde til dels de samme titler, men forskellige instruktører:
1) Om at spille sammen Hanne Rømer 2) Do. Brødrene Peter og Henrik Bjørn Rasmussen 1) Elementær teori og improvisation Ib Buchholtz Hansen 2) Do. Niels Harrit 1) Moderat videregående harmoni- og improvisationskursus Niels Harrit 2) Do. Kurt Larsen 1-2) Harmonikursus for decideret viderekomne Anders Müller 1) Arrangørworkshop Holger Laumann 2) Komponistworkshop I Jan Kaspersen 1) Rytmetræning og hørelære Bent Clausen 2) Komponistworkshop II Michael Gregory Jackson 1) Trommeworkshop Norman Fearrington 2) Do. Doug Hammond og Karst Smit 1) Latinpercussion Birger Sulsbrück 2) Afrikansk musik Ahmadu Jarr
Der var mange nye navne blandt instruktørerne bl.a. brødrene Peter og Henrik Bjørn Larsen. De var begge aktive i gruppen Solaris og Peter underviste desuden i guitar på Det. kgl. danske Musikkonservatorium, mens Henrik også spillede i grupper som Pakhus 1 og Birds of Beauty. Udover at undervise spillede Hanne Rømer i grupper som Hos Anna og dirigerede kvindebigbandet Hexehyl. Ib Buzholtz var en garvet underviser med konservatoriebaggrund, aktiv i det Aalborgensiske musikmiljø. Et andet nyt navn var Kurt Larsen baritonsaxofonist og accordeonspiller med mange års erfaring bag sig med musikundervisning fra folkeskolen til Danmarks Lærerhøjskole. På anbefaling fra trommeslageren Ole Rømer kom den originale amerikanske guitarist og komponist Michael Gregory Jackson. Efter stævnet indspillede han et radioprogram sammen med John Tchicai. Trommeslageren Norman Fearrington var også et nyt navn i stævnesammenhæng, Han blev efterfølgende en del af den danske jazzscene. To andre amerikanere, som slog sig med i Danmark, var pianisterne Duke Jordan og Horace Parlan. Sidst, men ikke mindst kan nævnes Marilyn Mazur, som stod i spidsen for et hold indpireret af hendes eksperimenterende kvindegruppe Primi Band.
Det, de fleste stævnedeltagere så mest frem til, var uden tvivl sammenspilsgrupperne, og på begge stævner i 1979, havde arrangørerne noget ganske særligt i baghånden hvad angik disciplinen Big Band – den amerikanske trompetist, kornetist, arrangør og komponist Thad Jones. Han var 56 år og havde i et par år on and off været leder af Radioens Big Band, senest i foråret 1979 med en række torsdagskoncerter i Montmartre i Nørregade i København. Men han ragede uklar med DR og dannede så sit eget big band, Eclipse, i samme måned som han underviste på Brandbjerg.
De øvrige sammenspilshold bredte sig over mange genrer – fra traditionel jazz over swing, bop, neobop og freeform til jazzrock og funk, soul og latin.
På det første stævne fordelte det sig således: Traditionel Jazz Ulrik Spang-Hanssen, Swing til bop Holger Tvestman, Neobop Duke Jordan, Nyere akustisk jazz Lars Togeby, Open door-music Pierre Dørge, Find din egen musik John Tchicai, Lav din egen sangbog Anne Linnet, Jazzrock, trin 1 Jan Kaspersen, Jazzrock, trin 2 Bjarne Roupé, Jazzrock, trin 3 Holger Laumann, Funk/soul/latin Karsten Simonsen, Elementært alt-muligt-hold Niels Harrit.
På stævnet i august så sammenspilsholdene således ud: Elementært alt-muligt-hold ved Henrik og Peter Bjørn Rasmussen, Dixieland Børge Ehler, Bop og cool Kurt Larsen, Neobop Horace Parlan, Nyere akustisk jazz Jørgen Emborg, Primimusikworkshop Marilyn Mazur, Find din egen musik John Tchicai, Ny progressiv musik Michael Gregory Jackson, Jazzrock, trin 1 Jan Kaspersen, Jazzrock, trin 2 Uffe Markussen, Jazzrock, trin 3 Bjarne Roupe, Afro/latin session Ahmadu Jarr, Elementært alt-muligt-hold Henrik og Peter Bjørn Rasmussen. Hvis nogen ikke fandt sig til rette på disse annoncerede hold, og dermed blev ”hjemløse”, blev de samlet op af hhv. Hanne Rømer og Carsten Wind på det første stævne og af Niels Harrit og Wind på det andet. Disse instruktører dannede så to opsamlingshold på hvert stævne. Stævnets “doktorer” var: Dr. Brass Thad Jones, Dr. Sax og fløjte hhv. Niels Harrit/Holger Laumann og Kurt Larsen/Uffe Markussen, Dr. Piano hhv. Duke Jordan /Anders Müller og Horace Parlan, Dr. Guitar Bjarne Roupé og Carsten Wind, Dr. Bas hhv. Ole Skipper Mosgaard og Henrik Bjørn Rasmussen, Dr. Sang Anne Linnet.
Når et stævne var slut, var det for mange deltagere svært at komme tilbage til dagligdagen, og det var ikke usædvanligt, at man i en efterfølgende periode kunne træffe mange med stævneabstinenser ved diverse koncerter og arrangementer rundt om på spillestederne.
Blandt stævnedeltagerne fandtes fortsat mange, som på den tid og senere hen satte sig spor i det danske musikliv.
Her skal blot nævnes et mindre udvalg med repræsentanter fra hele landet:
Søren Bo Addemos, Frans Bak, Carl Bergstrøm-Nielsen, Lotte Bering, Pia Boda, Hanne Boel, Roy Bunnage, Maria Carelse, Bente Clod, Lise Dynnesen, Mogens Faber, Hans Fagt, Hans Frydendal, Cæcilia Glode, Charlotte Halberg, Niels Harbo, Susanne Harder, Helle Hesdorf, Bente Hogrefe, Anne Horn, Noah Horstock, T.S. Høegh, Jens Klüver, Anne-Marie Kozeluh, Jacob Kragh, Kim Kristensen, Piet Larsen, Torben F. Lassen, Casper Ludvigen, Ole Mechlenborg, Cim Meyer, Peter Mikkelsen, Jan Monrad, Jesper Naur, Jesper Bo Nielsen., Niels Nogel, Tina Nørløv, Finn Poulsen Niels Præstholm, Thomas Rud, Jette Schandorff, Birthe Schou, Skak Snitker, Ulf Stürup, Morten Thybo, Jan Ole Trasdahl, Marietta Wandall. Jens Winther, Peter Witta, Michael Zacho og Inger Zahle.
Efter stævnet opsummerede stævnelederne deres erfaringer omkring forløbet. Der blev bl.a. foreslået et praktisk formiddagshold om det at lede et orkester mht. øvedisciplin, bookning, tilrettelæggelse af turneer, pr, kontrakter, egnede spillesteder, skat, transport etc. Michael Gregory Jackson havde krævet for meget af sine deltagere. Der havde været for lidt information på forhånd omkring hans planer for holdet. Horace Parlan burde ved kommende stævner arbejde med et mindre kvalificeret hold på 5-7 deltagere. Aftenkoncerter blev efterlyst, en lærerkoncert burde afholdes tidligere i forløbet. Et kritikpunkt for mange havde været maden. Der havde været facilitetsproblemer omkring brugen af klavererne, som både blev efterspurgt af deltagere fra både formiddags- og eftermiddagsholdene. Begyndere havde svært ved at at adskille målet (musikken) fra præstationsræset. Man efterlyste genindførelse af eftermiddagskaffe. Blandt andre forslag var reggaehold til kommende stævne, fremover placering af et stævne i Jylland og et på Sjælland, kinesisk morgengymnastik og et Open Air hold.