I 1980 når stævneaktiviteten et foreløbigt højdepunkt. Efter forsøget med at få stævnerne ind under Højskoleloven var mislykkedes, måtte man nu prøve på egen hånd at gå nye veje. Ny Dansk Jazzmusikerforening afholdt Jazzworkshop for de professionelle på Vallekilde Højskole i april, hvoraf mange, både instruktører og deltagere, var gengangere fra tidligere jazzstævner. Stævnet blev afsluttet med et brag af en koncert i Montmartre bestående af 14 programpunkter med konstellationer fra trioer op til et 45 mands stort jazzorkester. Danmarks Radio optog.
Om sommeren arrangerede Den danske jazzkreds 3 sommerstævner på Brandbjerg Højskole, og der blev sluttet af med pædagogstævne på Vallekilde.
Efter de forrige års næsten tumultagtige tilstande omkring stævneafvikling, økonomi og tilrettelæggelse blev der fortsat eksperimenteret med stævnestrukturen, hvad årets tre Brandbjergstævner vidner om, men efterfølgende etableres den stævnestruktur, som blev udgangspunktet for de efterfølgende stævner på Brandbjerg.
På det første store stævne fra den 20. til 31. juli var stævnelederne saxofonisten Hanne Rømer og basunisten Bjarne Thanning. Man forsatte traditionen med de brede stævner, men arbejder fortsat med moderat forhøjede krav til deltagernes kvalifikationer.
Det store behov for at beskæftige sig med ny elektrisk musik prægede årets program, og for første gang fandt man på stævnet et decideret rockhold. I de kommende års stævnetilmeldinger tales der heller ikke længere kun om jazz på forsiden, men om jazz & rock.
Formiddagens hold var forsat af mere teoretisk og faktuel karakter: Elementærteori og improvisation (Niels Harrit), Moderat videregående teori- og harmoni (Ole Thøger), Videregåede teori og harmoni (Morten Højring), Bas workshop (Jens Jefsen), Trommeworkshop (Norman Fearrington), Rytmisk hørelære, nodelæsning og frasering (Bent Clausen), Latinperkussion (Ethan Weisgaard) samt Arrangørworkshop (Ernie Wilkins).
Eftermiddagene handlede om den vigtigste stævneaktivitet sammenspilsholdene, hvor der i 1980 var 12 forskellige tilbud fra mindre erfarne til elitehold:
Brandkorpset (Karen Mortensen), Fra Trad til Swing (Ulrik Spang Hanssen), Fra swing til bop (Finn Odderskov). Fra bop til nyere jazz (Odd Rogne), Nyere akustisk modal jazz (Torben Enghoff), Helmers Hobbyrum (Ole Matthiessen), Rømer gryde og blandingsformer (Ole Rømer), Jazz-rock A (Bjørn ”Bønne Petersen), Jazz-rock B (Bjarne Roupé), Funk, soul, latin A (Niels Harrit), Funk, soul latin B (Karsten Simonsen) samt Rock (Anne Grethe Preus).
Om aftenen var der dels Brandbjerg big band ledet af Ernie Wilkins og Salsa Band med Ole Thøger og Ethan Weisgaard.
Som sædvanlig var der også doktorfunktioner: Brass (Odd Rogne), Sax (Bob Rockwell), Piano (Karsten Simonsen), Guitar (Morten Højring), Bass (Jens Jefsen), Trommer (Norman Fearrington) og sang (Anne Grethe Preus).
To udefra kommende nye profiler i lærerpanelet var den norske rocksanger Anne Grethe Preus fra gruppen Veslefrikk og den amerikanske saxofonist Bob Rockwell, som blev fast stævneinventar i mange år fremover og undervejs slog sig ned i Danmark, hvor han blev en vigtig del af den danske jazzscene og udfyldte det tomrum, som var opstået efter Dexter Gordon i 1976 var vendt tilbage til USA.
Keyboards blev i 1980’erne en vigtig del af mange musikgrupper, og musikforretningen Brødrene Jørgensen havde en keyboardudstilling på stævnet med demonstration af Bent Corlin på hviledagen efter lørdagens revy og fest. Fundamentet til et af firsernes store live bands Blast blev lagt på Brandbjergstævnet, og orkestret blev samlet umiddelbart efter. Man gik i øvelokalet 1. september, og havde debutkoncert i Montmartre den 18. december. Den første udgave af Blast eksisterede til 1990, man spillede mere end 300 koncerter og udgav 4 lp’er/cd’er.
Årets andet Brandbjergstævne blev ledet af Ole Matthiessen og Hans Jürgen Stehr. Stævnet afveg på nogle områder fra den hidtidige stævnepraksis. Baggrunden var, at de økonomiske tilskud til stævnevirksomheden forsat var helt utilstrækkelige, og at man fra Jazzkredsens side prioriterede dette som en nøgleaktivitet på et i forvejen stærkt underprivilegeret område.
Omkring stævne 2 afprøvede man derfor et nyt format i form af et praktisk, økonomisk og fagligt samarbejde med Ny Dansk Jazzmusikerforening og Dansk Big Band Forening. Mest markant kom dette til udtryk omkring stævnets Brandbjerg Big Band. Placeret i august udenfor feriehøjsæsonen var det tanken, at en opdeling af den til rådighed stående periode i et stævne 2 og 3 var mest hensigtsmæssig. En varighed fra søndag til søndag ville ikke alene være praktisk for mange, men også betyde forøget deltagerkapacitet og basis for en differentiering af deltagerprisen, som på baggrund af de stadigt voksende udgifter i forbindelse med højskoleophold, vil blive værdsat af mange. Endelig blev der også taget fat på en drejning af indholdet. Det betød – mht. stævne 2 – en stærkere markering af jazzindholdet, og skærpede krav til deltagernes forudsætninger sammenlignet med stævne 1 og 3.
Flere af lærerkræfterne fra stævne 1 var også med på de to efterfølgende stævner bl.a. Niels Harrit, Morten Højring, Ole Thøger, Ernie Wilkins, Bob Rockwell, Ethan Weisgaard, Bjarne Roupé og Karsten Simonsen. Nye interessante navne var den svenske kornettist Rolf Ekelund fra det svenske orkester Storyville Creepers, som tog sig af elementær teori og sammenspilsholdet Trad to Swing. Fra USA tog Doug Hammond sig af trommeworkshoppen, mens den svenske legende Bengt-Arne Wallin om aftenen stod i spidsen for big bandet, og i dagtimerne havde et specialkursus for 5 deltagere omkring big band ledelse. Blandt instruktørerne kunne man opleve en ny generation, hvoraf mange var tidligere stævnedeltagere.
Der var gennemgående hold med Ole Kühl (Lyd og stilhed) og Ole Kock Hansen (Integreret teori og sammenspil). De andre eftermiddagshold var Mainstream (Bjarne Thanning), Small Group Improvisation (Ernie Wilkins), Nyere akustisk jazz (Lars Togeby), Akustisk/elektrisk jazz 1 (Jørgen Emborg), Akustisk/elektrisk jazz 2 (Bob Rockwell), Ny jazz 1 (Simon Spang-Hanssen), Ny jazz 2 (Peter Danstrup), Jazz-rock 1 (Jan Kaspersen), Jazz-rock 2 (Bjarne Roupé), Funk m.m.m. 1 (Niels Harrit), Funk m.m.m. 2 (Karsten Simonsen) og Sammenspil i samspil (Doug Hammond).
Blandt nye tilbud om formiddagen var der Ernie Wilkins, en af arkitekterne bag Count Basies orkester i 1950erne, som ledte en studiekreds omhandlende Jazz arranging and composing, altsaxofonisten Ole Thøger med Modal harmonik, og Bob Rockwell med Hvordan bruges teorien i dagens jazz?
Stævnerne i 1969-70 fik stor betydning for Jan Kaspersens musikalske virke:
“I 1969 kom jeg som elev på Vallekilde, og det kom der Blue Sun ud af. Ti år senere i 1979 begyndte jeg på Brandbjerg som lærer, og det var der, det begyndte at rulle for mig…. Jeg mødte trommeslageren Ole Rømer og bassisten Peter Danstrup. Jeg mødte også saxofonisterne Simon Spang-Hanssen og Bob Rockwell. De fire har jeg spillet med lige siden, on and off”.
Stævneledere på Brandbjerg 3 var Arnvid Meyer og organisten Kjeld Lauritsen. Om indholdet skrev Jazzkredsen:
”Selv om stævne 3 har en klar drejning mod bl.a. mere rockpræget nutidsmusik, er der med disse holds oprettelse åbnet for næsten enhver rytmisk hovedstrømning. Deltagerne bestemmer selv kursen, hvilket ikke indebærer, at arbejdet bliver holdningsløst. Udover de gængse rytme- og elektriske instrumenter efterlyses sangere og blæsere.”
Stævnet handlede først og fremmest om sammenspil uden de formiddags- og aftenaktiviteter, som fandtes på de to første stævner, og denne stævnestruktur må nok siges at være inspiration for de stævner, som Fajabefa (Foreningen for Jazz-, Beat og Folemusikamatører) begyndte at afholde for sine medlemmer i løbet af 1980erne, først på Andebølle Ungdomshøjskole og senere på Vallekilde.
Sammenspilsholdene var: Elementært alt-muligt-hold (Niels Harrit), Moderat videregående alt-muligt-hold (Niels Harrit), Blues (Finn Poulsen), Blues Rock (Finn Poulsen), Brandkorpset (Karen Mortensen), Rock/Jazzrock (Bjørn ”Bønne” Petersen), Rock/Jazz/Latin (Pia Rasmussen), Soul/Funk/Latin (Karsten Simonsen), Fusionsmusik for mindre besætning (Holger Laumann) og Fusionsmusik for større besætning (Holger Laumann). Fire af instruktørerne havde dobbelthold.
I en tid, hvor støtten fra de offentlige myndigheder til det rytmiske område var utilstrækkelig, lykkedes det på de tre Brandbjergstævner alligevel at gennemføre aktiviteter med i alt 46 instruktørledede sammenspilshold.
Deltog du i nogle af stævnerne og har du nogle gode historier eller oplevelser fra stævnerne er du meget velkommen til at dele dem med os. Også hvis du har nogle billeder, lyd eller andet materiale, som kan bruges på denne hjemmeside. Du kan læse mere i afsnittet Fortæl om dine egne oplevelser, som kan findes under Indlæg.
Du kan kontakte os på mail: